Servicemedarbejdere deltid (under 18) til Haverslev

Står du og mangler et spændende job?

Som servicemedarbejder er du vores ansigt udadtil, og du er med til at give gæsten en super betjening og oplevelse. Dit job vil bestå i at betjene gæsterne i restauranten, opfyldning, rengøring samt andet forefaldende arbejde, som indgår i en hverdag i en restaurant som vores.

Du er passioneret omkring service, du kæler for detaljerne og gæsterne, og du har et godt humør, der smitter af på gæster og medarbejdere. Du stiler efter at skabe tilfredse gæster, der kommer igen, fordi de havde en unik og god oplevelse, og så har vi det sjovt, mens vi arbejder.

Vi har mange gæster igennem hver dag, det er derfor vigtigt, at du kan opretholde et højt arbejdstempo uden at gå på kompromis med kvaliteten af din service. Desuden er du hurtig til at skabe overblik over gæsternes behov, og du er altid smilende og nærværende.

Kort sagt: Du brænder for at give vores gæster får den ypperste service hver gang, og du forstår vigtigheden i hvorfor, det skal være den ultimative oplevelse at besøge Sunset Boulevard.

De fleste af vores servicemedarbejdere er under 18 år, og derfor ser vi gerne at du er det samme.

  • Vagter vil være fordelt på dag-, aften- og weekend.
  • Vi har ungarbejder overenskomst med 3F
  • Vedhæft gerne billede når du ansøger

Sunset Boulevard tilbyder:

  • En sjov arbejdsplads hvor der også er plads til det sociale. Her kommer du helt sikkert ikke til at kede dig.
  • En attraktiv løn. Vi har overenskomst med 3F.
  • En grundig træning ved opstart og løbende. Vi sætter fokus på din udvikling.
  • Mulighed for at udvikle og arbejde dig op i organisationen via kurser.

Er du interesseret?
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen allerede i dag.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Arbejdssted

Jyllandsgade 60, 9610 Nørager

Stillingstype

Servicemedarbejder (deltid)

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Startdato

Hurtigst muligt

Oprettet

05.05.2024

Ansøg

Vil du holdes opdateret med nye ledige stillinger? Med en jobagent får du automatisk tilsendt relevante jobannoncer.

Opret Jobagent

Virksomhedsbeskrivelse


Om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er en dansk landsdækkende kæde med 47 restauranter, hvoraf de 44 ligger i DK samt 1 på Færøerne og 2 i Grønland. Sunset Boulevard er et fastfoodkoncept med fokus på premium råvarer, der rækker ud over de traditionelle burgere og fastfoodkæder. Virksomheden har et klart mål om at øge markedsandelen i Danmark gennem kvalitet, effektivitet og miljørigtige hensyn.


Værdier

Sunset Boulevard er en kæde med stærke, danske værdier. Vi arbejder hver dag på at give vores gæster en unik oplevelse, både hvad angår vores mad og service, og derfor spiller værdier som ærlighed, åbenhed og hjælpsomhed en stor rolle i hele Sunset Boulevard.